198.51.100.13
04.10 11:19
198.51.100.14
12.10 03:50
198.51.100.15
07.10 13:44
198.51.100.31
30.09 11:19
198.51.100.32
12.10 10:25
198.51.100.22
01.10 11:19
198.51.100.23
11.10 22:32
198.51.100.24
10.10 20:54
198.51.100.29
12.10 08:03
198.51.100.30
05.10 15:01
198.51.100.11
12.10 07:09
198.51.100.12
05.10 17:23
198.51.100.20
11.10 23:47
198.51.100.21
06.10 17:26
198.51.100.18
08.10 00:33
198.51.100.19
29.09 11:19
198.51.100.27
08.10 02:55
198.51.100.25
01.10 11:19
198.51.100.26
11.10 23:25
198.51.100.28
30.09 11:19
198.51.100.16
02.10 11:19
198.51.100.17
11.10 18:08
198.51.100.35
12.10 02:08
198.51.100.34
01.10 11:19
198.51.100.33
10.10 01:35
Kortet tegner de adresser, din egen server har blokeret, slået op til lande og skaleret efter omfang. Det er ikke et trusselsfeed købt andetsteds: hvert punkt er trafik, der nåede denne maskine og blev afvist.
Angrebskort har ry for at være pynt, og som vægskærm fortjener de det. De bliver nyttige, når man ser på dem over uger i stedet for sekunder, for trafikkens form er stabil, og ændringer i den betyder noget. En pludselig ophobning fra ét land eller ét netværk tyder som regel på én aktør, der arbejder sig gennem en liste, og det retfærdiggør en bredere blokering end den, Fail2ban lægger på egen hånd. En bred og jævn spredning er almindelig internetstøj og kræver intet.
Geolokalisering er af natur omtrentlig: behandl landetilhørsforhold som et fingerpeg og ikke som en identifikation, eftersom VPN, proxyer og kaprede maskiner jævnligt placerer angribere et andet sted, end de er.